×
ElbilerTophistorie

Billigere udgave af Volvo C40 Recharge

Kan du nøjes med en enkelt motor, kan Volvo C40 Recharge nu købes 78.000 kroner billigere end tidligere.

Volvo Cars har lanceret en single-engine variant af Volvo C40 Recharge. Samtidig er prisen barberet ned til 383.000 kroner, hvilket er 78.000 kroner billigere end den tidligere indgangsmodel. C40 Core hedder den nye variant, og ud over motoren er der naturligvis også skåret ned på liret i bilen.

Der er også barberet kilowatt-timer af batterikapaciteten, fra 75 kWh til 69 kWh. Men det koster bare 12 kilometer på WLTP-rækkevidden, da én motor bruger færre kilowatt end to. Den nye C40 Recharge med forhjulstræk har en forventet rækkevidde på op til 432 kilometer.

Det nævnes ikke direkte, men det lyder som om ladekapaciteten er identisk med de øvrige varianter, nemlig 150 kW. Volvo fortæller, at batteriet kan oplades fra 10 til 80 procent på cirka 32 minutter med et hurtigopladningssystem. 

Motoren har en maksimal ydeevne på 170 kW, hvilket svarer til 231 hestekræfter. Med et drejningsmoment på 330 Nm kan den accelerere fra 0-100 km/t på 7,4 sekund. Topfarten er på 180 km/t.

Med den nye variant af Volvo C40 Recharge, ser spisesedlen fremover således ud:

VariantSingle EngineTwin Engine
C40 Core383.080 kr.
C40 Plus406.080 kr.460.080 kr.
C40 Ultimate426.080 kr.480.080 kr.

Core, Plus og Ultimate er de forskellige udstyrsvarianter.

Facelift af XC40 Recharge

Volvo XC40 Recharge
Den opdaterede front på Volvo XC40 Recharge (foto: Volvo Cars).

Samtidig har Volvo Cars givet den fuldelektriske XC40 Recharge en udvendig refresh. Med en ny forkofanger og en rammeløs frontgrill er XC40 Recharge visuelt i sync med Volvo C40 Recharge og fremhæver dermed fællestrækket hos de to biler.

Thors hammer-signaturforlygterne er forbedret med Pixel LED-lysteknologi, så de automatisk kan tilpasse sig trafikken foran. Derudover kan man vælge mellem forskellige læderfrie interiør, samt nye eksteriørfarver og fælge.

iNPUT var sidste år i Belgien for at prøvekøre Volvo C40 Recharge. Du kan se vores video derfra lige her:

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.