Elbiler

BMW iX3 – den elektriske kampvogn

iNPUTs Torben Vognsen har været ude at køre i BMW iX3, som han efterfølgende har omdøbt til 'kampvognen'. Se videoen her ...

BMW iX3

I en ‘rigtig’ kampvogn er det småt med plads, selv om køretøjet er pænt stort. Sådan er det ifølge iNPUTs Torben Vognsen også med BMW iX3, der er tyskernes første elbil siden i3’eren fra 2013. iX3 er en kolossal bil, men alligevel føler chaufføren sig klemt bag rattet. Problemet er sædet, der simpelthen ikke kan skydes langt nok tilbage.

Ser man bort fra den begrænsede benplads, er der ellers masser af lebensraum i BMW’en. Ikke mindst til bagsædepassager og i bagagerummet, der snildt sluger mere end 500 liter med bagsæderne oppe. Keine hexerei når familien skal på tur og have lidt ekstra bagage med.

Apropos tur, er rækkevidden på iX3 officielt på 460 kilometer (WLTP), men sådan er det naturligvis ikke helt i den virkelige verden, hvor den næppe runder 350 kilometer i blandet kørsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilen kommer i to varianter, der deler ovenstående grundspacifikationer, men differentierer på ekstraudstyr. Begge udstyrsvarianter kan udstyres med krog – bilen kan trække 750 kilo.

  • BMW iX3 Charged koster fra 584.900 kroner. 
  • BMW iX3 Charged Plus koster fra 664.900 kroner.

Se video ovenfor – og husk at abonnere på vores Youtube-kanal, hvis du vil have flere videoer om elbiler i dit feed. Her er lige, for god ordens skyld, en oversigt over udstyret i de to varianter:

Udstyrsvarianter

BMW iX3 Charged har blandt andet følgende standardudstyr: 19″ aluminiumsfælge, elektrisk justerbare lædersæder, panoramasoltag, tagræling, adaptiv undervogn, BMW Live Cockpit Professional og navigationssystem, Driving Assistant Professional, Parking Assistant, metallak, sportslæderrat, automatisk bagklap, trådløs opladning af mobiltelefonen, Ambient interiørbelysning, LED-forlygter samt Apple CarPlay og Android Auto.

MERE OM SAMME EMNE:

BMW iX3 Charged Plus har i tillæg til udstyret i Charged blandt andet: 20″ aluminiumsfælge, elektrisk justerbare lædersportssæder med lændestøtte, komfortadgang (nøglefri betjening), Acoustic glazing (optimeret akustisk lyddæmpning), BMW Iconic Sounds Electric, adaptive fuld-LED forlygter med fjernlysassistent, Parking Assistant Plus, Head-Up Display, Harman Kardon Surround højttalersystem samt Gesture Control (styring af infotainmentsystemet med håndbevægelser). 

Artiklen fortsætter efter annoncen

(Kilde: BMW)

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.