Elbiler

Skoda klar med prisen på sin Citigo-e iV

Skoda har nu også offentliggjort prisen på sin mikro-elbil, Skoda Cigito-e iV, og den bliver fem tusinde kroner dyrere end søsterbilen fra Seat.

Skoda Citigo-e iV
Foto: Skoda

Så fik vi en prislap på Skoda Citigo-e iV, den sidste af Volkswagen-gruppens trio af mikroelbiler, og Seat Mii electric beholder prisen som de billigste af de tre. Ja, faktisk den billigste elbil i Danmark. Citigo-e iV får en prislap på 154.995 kroner inklusive et service- og reparationsabonnement og bliver dermed 5.000 kroner dyrere end Seat Mii.

Skoda Citigo-e iV har en elmotor på 61 kW (83 hk) og et litium-ion-batteri med en kapacitet på 36,8 kWh, der giver en rækkevidde på 260 km (WLTP) på en fuld opladning. Det er tilsvarende søsterbilen fra Seat.

Også hurtigladningen er identisk med Seat; den kan lade med op ti 40 kW via et CSS-ladekabel, så batteriet kan fyldes 80 procent på en time. Anvender man en ladeboks med 7,2 kW AC, tager opladning til 80 procent 4 timer og 8 minutter, mens opladning med 2,3 kW i stikkontakt tager 12 timer og 37 minutter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Seat Mii electric slår sig op på meget ekstraudstyr, såsom trafikskiltegenkendelse, vejbaneassistent, parkeringssensorer bag, lys- og regnsensor, LED-kørelys. Skoda er mindre meddelsomme om den side af sagen, men artiklen her opdateres med info, når vi har den. Skodaen kommer i handelen til marts næste år.

[BEMÆRK: I første omgang skrev jeg fejlagtigt, at Skoda Citogo-e iV var 5.000 kroner billigere end Seat Mii electric. Beklager, det gik for hurtigt.]

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.