×
Hovedtelefoner

Denon AH-C160W sport headset

Denons bud på et sportsheadset har god lyd og det sidder helt, helt fast. Prisen er desværre lidt i overkanten.

Et sportsheadset er en nødvendighed for sportsudøvere der vil have musik til træningen, men alt for ofte betyder et sportsheadsets formfaktor, at man går på kompromis med lydkvaliteten – der er simpelthen ikke nok “gods” i headsettet til, at man kan lave lyd der er god nok. Der findes enkelte undtagelser, som Jabra Sport Elite – omend det er en sjældenhed, at lyden er god nok. Men med Denon AH-C160W har Denon præsteret at lave et sæt hovedtelefoner, der leverer både god pasform og god lyd i en indpakning der også ser nogenlunde ud.

Sidder godt – og fast!

En vigtig paramter for et sportsheadset er, at det sidder godt fast, og den opgave er løst grundigt – Denon AH-C160W sidder simpelthen supergodt fast om ørerne. Faktisk er det et design jeg ofte foretrækker fordi de to “kroge” bag ørerne gør, at man virkelig føler sig sikker på, at headsettet ikke falder af under løb eller andre bevægelser. Om man så synes det er pænt er en anden sag – personligt synes jeg, det er okay – især fordi jeg har set væsentlig grimmere sportshovedtelefoner – også fra Denon.

Lyd langt over middel

En ting, Denon kan, er at lave god lyd – og det gør sig også gældende her. AH-C160W har både dyb og fyldig bas og en velpropertioneret balance imellem den dybe del af lydbilledet og den højere. Vokaler står klart uden at det går ud over bassen, så alt bliver skarpt defineret. Skulle jeg have en lille anke på lydkvaliteten kan det være at mellemtonen bliver en smule anonym og drukner lidt i bassen.

Pris i overkanten

Det største problem med AH-C160W er, at det er lige i overkanten dyrt. Især når man tager i betragtning, at det er svært at bruge til andet end sport, både på grund af designet og det faktum at batterilevetiden højst når 4-5 timer ved musikafspilning. Det er i øvrigt generelt også lidt i underkanten – men igen, til træning er det helt okay.
Havde AH-C160W kostet 2-300 kr. mindre havde det virkelig været et godt bud på et headset til træning. Men den laveste pris, jeg har kunnet finde er 1.027 kr. – og det er desværre lidt for dyrt.

 

Denon AH-C160W

Design
Funktioner
Ydelse
Pasform
Pris

Pris: 1.099 kr.

Denons sportsheadset leverer udmærket lyd og så sidder de faktisk rigtigt godt. Problemet er bare, at prisen er lige i overkanten.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.