×
ElbilerTophistorie

eBussy er den billige, fleksible elektriske minibus, lastbil, camper, pickup…

eBussy er en billig modulopbygget elektrisk minibus bygget i Tyskland - og den dukker allerede op i 2021 - forhåbentlig også i Danmark.

Den ser lidt spøjs ud, eBussy. Konceptet, der er lavet af det tyske firma ElectricBrands, ser dog ud til at have nogle ganske imponerende features: Det er en modulopbygget elbil. Eller elbus. Eller måske ellastbil. eBussy kan faktisk konfigureres til lidt af hvert, og tyskerne har indtil videre lavet hele ti forskellige moduler til den lille minibus. Modulerne varierer voldsomt og det er muligt at konfigurere bilen som både autocamper, minibus, lastbil med og uden lastrum, og i den “rene” udgave vejer bilen under 600 kg., men kan alligevel klare et lad på op til 1 ton.

eBussy med lastbil modulet

Udskiftelige batterier og rattet i midten

eBussy har nogle ganske unikke features – eksempelvis kan hele panelet hvor rattet sidder i, skydes fra højre til venstre side – det kan endda sidde i midten, skulle man foretrække det. Derudover er batteriet også et modul, som meget let vil kunne skiftes – og firmaet bag eBussy vil arbejde på at det vil være muligt at få skiftet batterier ved store hovedruter i Europa.

Billig bus

eBussy kan konfigureres med flere batterier, men i den største version vil den kunne køre helt op til 600 km på en opladning. Og hvis du synes, det lyder godt, så vil du formentlig elske prisen, som starter helt nede ved ca. 117.000 kr. Eftersom eBussy er bygget i Tyskland vil den formentlig finde vej her til landet, og selv med dansk moms (der er ikke afgifter på så billige elbiler) vil prisen altså blive ganske overkommelig. Den dyreste version vil komme til at koste ca. 250.000 kr. – inklusiv dansk moms.

ElectricBrands planlægger at have den charmerende elminibus på gaden allerede i løbet af 2021.

Se videoen om eBussy her:

https://youtu.be/47gWIfC00JM
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.