Google Maps vil i de kommende måneder blive opdateret med nye funktioner, der skal hjælpe elbilsejere. Det fortalte Google onsdag, på et pressemøde i Paris. De nye funktioner drives af kunstig intelligens og skal gøre det “nemmere at køre elbil”.
– Efterhånden som vi ser flere bilister omfavne elektriske køretøjer, lancerer vi nye kortfunktioner til elbiler for at sikre, at du har nok opladning, uanset hvor du er på vej hen, sagde Chris Phillips, der leder Google Maps-afdelingen.
De avancerede funktioner vil blandt andet bruge kunstig intelligens til at finde nærliggende ladestationer, inklusive butikker, der tilbyder opladning. Det inkluderer også et søgefilter til lynladere, som skal hjælpe bilen med at lade og komme i gang igen “på mindre end 40 minutter”.
Artiklen fortsætter efter annoncen




