Når Volkswagen næste år præsenterer en voldsomt opdateret ID.4, bliver det sandsynligvis også med et nyt “gammelt” navn. Ifølge kilder tæt på Volkswagen får bilen så omfattende en opdatering, at tyskerne mener, den fortjener en ny identitet. Og hvad giver mere mening end at trække på navnet fra mærkets mest populære SUV – ID. Tiguan?
Volkswagen er allerede i fuld gang med at koble ID-familien sammen med ikoniske navne. ID.2all bliver til ID. Polo, T-Cross får en elektrisk tvilling med ID. Cross og rygterne om en ID. Golf lever stadig. Derfor virker ID. Tiguan som et logisk næste skridt.
VW-bossen Thomas Schäfer vil dog intet bekræfte, og siger med et smil til britiske Autocar, at det er “ren spekulation”.
Artiklen fortsætter efter annoncen

