×
ElbilerTophistorie

Flere billeder af den elektriske Renault 5

Den elektriske Renault 5 er tydeligt inspireret af sin 1972-forgænger. Det ses tydeligt på en række nye billeder af bilen.

Det er knapt en måned siden Renault præsenterede deres ambitiøse Renaulution-plan, der skal munde ud i syv nye elbiler inden for de kommende fire år; heriblandt en genoplivning af ikonet Renault 5. Nu er der flere billeder af bilen, der dog fortsat kun er et koncept. De kan ses herunder.

På billederne sammenlignes den kommende elektriske udgave med sit ældre familiemedlem, der kørte på gaden første gang for 49 år siden. Dengang var det mildest talt med lidt mindre motorer, end vi ser i dag. Mindste motor ydede 36 hk, mens den kraftigste klarede 62 hk. 

Hvad der måske er mindre kendt omkring fødslen af Renault 5 er, at man allerede dengang i 1972 lavede Renault 5 som en elbil. Batteriteknologien var mildest talt en anden end i dag – og selv om man fjernede bagsæderne og fyldte pladsen bag forsædet ud med batterier, kunne den lille elbil kun klare i alt 60 kilometer på en opladning.

Renault 5
Renault 5

Som det ses på billederne herover, har chefdesigner Gilles Vidals designteam kigget mere end en gang på originalen. Den moderne Renault 5 har samme lidt kantede overflade, ligesom originalens kvadratiske forlygter er integreret i designet på den nye model.

Der er stadig tale om en prototype, så Renault har naturligvis ingen specifikationer på bilen endnu, men den skal – ligesom de øvrige seks elbiler på vej – bygges på to dedikerede elbilplatforme – CMF-EV og CMF-B EV. 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.