Teknologi

FN: Forbyd mobiltelefoner i skolen

FN anbefaler et globalt forbud mod at benytte mobiltelefoner i skolerne.

mobiltelefoner

Forbyd mobiltelefoner i skoler for at undgå forstyrrelser i klasseværelset, forbedre indlæring og beskytte børn mod cybermobning. Det anbefaler FN i en ny rapport, skriver den engelske avis The Guardian.

Unesco, FN’s agentur for uddannelse, videnskab og kultur, skriver, at der er beviser for, at overdreven brug af mobiltelefon er forbundet med nedsat pædagogisk ydeevne. Høje niveauer af skærmtid har desuden en negativ effekt på børns følelsesmæssige stabilitet.

Unesco understreger, at digital teknologi, herunder kunstig intelligens, aldrig bør prioriteres højere end et “menneskecentreret” syn på uddannelse. Og det skal heller aldrig erstatte kontakt med lærere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover peges der advarende på, at politikerne ikke skal tage ny teknologi ukritisk til sig.

“Den digitale revolution rummer et umådeligt potentiale, men ligesom der er blevet udtalt advarsler om, hvordan den skal reguleres i samfundet, skal der lægges lignende opmærksomhed på den måde, den bruges i uddannelse,” siger Unescos generaldirektør, Audrey Azoulay.

Unesco har gennemgået 200 uddannelsessystemer verden over og fastslår, at der i ét ud af seks lande er indført et forbud mod smartphones i skolen. Det gælder blandt andet Holland, der fra januar 2024 forbyder brug af telefoner, tablets og smarture i klasseværelserne.

Herhjemme er der ikke noget generelt forbud mod mobiltelefoner. I stedet fastlægges reglerne af den enkelte uddannelsesinstitution.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.