Skal vi tro læsertallene på iNPUT, er der mange af vores læsere, der drømmer om elbiler med lang rækkevidde. Men lang rækkevidde koster – faktisk alt for meget, mener Ford-chefen Jim Farley. Forleden erklærede han direkte, at Ford ikke vil spille spillet med den maksimale rækkevidde. Han tror på, at mindre batterier i længden er bedre.
– Vi vil ikke gå efter 1.000 kilometers rækkevidde. Vi vil forsøge at lave det mindst mulige batteri med konkurrencedygtig rækkevidde, sagde Farley.
Ford-chefen uddybede, at økonomien med store batterier ikke holder vand. Han stiller faktisk spørgsmålstegn ved, om elbiler med store batterier overhovedet kan blive lønsomme. De er dyre til at begynde med, og tilføjelse af flere celler for at øge rækkevidden giver et faldende afkast, mens kompensation for deres ekstra vægt øger omkostningerne.
Artiklen fortsætter efter annoncen

