ElbilerTophistorie

Ford Mustang Mach-E ramt af fejl – må ikke leveres

Ford har bedt sine forhandlere om at stoppe leveringerne af Mustang Mach-E. Tilslutningerne til batteriet kan overophede.

Har du bestilt et eksemplar af den smækre Ford Mustang Mach-E, kan du godt regne med, at ventetiden bliver lidt længere. Ford har nemlig bedt sine forhandlere om at stoppe med at levere bilen. Årsagen er, at tilslutningerne til det store højspændingsbatteri kan overophedes og resultere i at bilen lukkes ned, mens den kører.

Den gode nyhed er, at fejlen kan rettes forholdsvis nemt med en over-the-air softwareopdatering. Der er produceret mere end 100.000 eksemplarer af bilen, så en komplet tilbagekaldelse ville have været en dyr fornøjelse for Ford.

Der er solgt 1.720 eksemplarer af Ford Mustang Mach-E herhjemme. Præcis hvor mange af dem, der er påvirket af fejlen vides ikke, men det er en del. Fejlen er kun på modeller, der er fremstillet mellem maj 2021 og maj 2022 – og i den periode blev der indregistreret 1.612 eksemplarer herhjemme.

Nu skal samtlige biler softwareopdateres, inden de udleveres til kunderne. Ford vil samtidig sende opdateringen til både kunder og til forhandlere.

Kør trygt videre

Fejlen er dog ikke så graverende. Der er ikke registreret nogen episoder som følge af fejlen, og Ford siger, at Mustang Mach-E ejere trygt kan køre videre i deres biler.

I tilfælde af, at bilen rammes, vil den give tydelige signaler. En advarselslampe vil lyse og anmode føreren om at stoppe bilen, hvorefter køretøjet mister drivkraften. Alle 12 volts-funktioner som styring og bremser vil fortsat fungere.

Læs også vores anmeldelse af Ford Mustang Mach-E

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.