Senere i år kører Fords første eldrevne version af Mustang ud af fabrikkerne. Men inden da har firmaets ingeniører rodet sig ud i et sideprojekt i form af en fuldstændig batteribaseret dragster udgave af Mustang – Ford Mustang Cobra Jet 1400 hedder krabaten, som præsenteres i en video nedenfor.
– Ford har altid brugt motorsport til at demonstrere innovation, siger Dave Pericak, global direktør, Ford Icons, i en pressemeddelelse, og fortsætter:
– Elektriske drivlinjer giver os en helt ny form for ydelse og den elektriske Cobra Jet 1400 er et eksempel på at skubbe ny teknologi til den absolutte grænse. Vi er glade for at vise, hvad der er muligt i et spændende år, hvor vi også får tilføjet den elektriske Mustang Mach-E til Mustang-familien.
Artiklen fortsætter efter annoncen

