×
TeknologiTophistorie

‘Gående’ Hyundai-bil bliver til virkelighed

Hyundai Elevate, der er et bizart køretøj med ben, sættes nu i produktion af en nystartet teknologiafdeling hos Hyundai.

Da Hyundai præsenterede sin, mildest talt, bizarre konceptbil Hyundai Elevate tilbage i januar 2019 var der næppe mange, der troede, den skulle blive til virkelighed. Men i forbindelse med en nystartet teknologiafdeling fortæller selskabet nu, at målet er at sætte den gående bil i produktion.

Bilen er en såkaldt Ultimate Mobility Vehicle, der skal kunne fungere som redningskøretøj og ”vandre” gennem både vanskeligt terræn og murbrokker på ulykkessteder; eksempelvis efter jordskælv. Hyundai Elevate kan også hjælpe handicappede med at komme ombord i bilen ved at ”klatre” op på udendørs trapper. 

– Vi bestræber os på at skabe verdens første transformer-køretøj, også kendt som Ultimate Mobility Vehicle, siger John Suh, der er leder af Hyundais New Horizons Studio-division. Det er deres opgave, at gøre bilen til virkelighed.

Hyundai Elevate-konceptet er baseret på en elektrisk drevet platform. Selve kroppen kan skiftes ud alt efter behov og situation. Benenes design er taget fra krybdyr og pattedyrs gangart. Når bilen kører på normale veje, foldes benene ind og hjulene ruller normalt. Hvis det lyder en anelse forvirrende, så se videoen herunder, hvor Hyundai demonstrerer konceptet:

“Ved hjælp af en kombination af robotteknologi og hjulbevægelsesteknologi forventes Elevate og andre køretøjer fra New Horizons Studio at omdefinere køretøjets mobilitet,” fortæller Hyundai i pressemeddelelsen. Der er ikke nogen tidshorisont på projektet.

Hyundai har åbenbart mange fantasifulde medarbejdere. Tidligere på året afslørede firmaet et koncept for en flyvende elektrisk taxi, som udvikles sammen med Uber. Den har plads til fire passagerer og har en rækkevidde på 100 kilometer. Den kan du læse om her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.