Google vil gøre det nemmere at træffe grønne valg, når man søger information, finder vej eller planlægger en kommende rejse. Selskabet har i dag løftet sløret for en række opdateringer, der skal give brugerne overblik over klimaeffekten af deres valg og opmuntre dem til at vælge det bæredygtige alternativ i dagligdagen.
Det er altså ikke tiltag, der skal mindske CO2-udslippet fra Google selv, men derimod værktøjer, der skal hjælpe deres brugere til at foretage valg, der leder til mindre CO2-udslip.
– De nye funktioner skal opmuntre de milliarder af mennesker, som hver dag bruger Googles tjenester, til at vælge de bæredygtige alternativer. Hverdagens bittesmå valg – såsom valget af rutevejledning – kan have en stor effekt, når en tilstrækkelig stor gruppe af mennesker træffer dem, siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef i Google i Danmark.
Artiklen fortsætter efter annoncen

