GreenMobility vil slippe selvkørende elbiler løs i Danmark

GreenMobility vil gøre Danmark til testland for fremtidens transport: Op til 2.000 selvkørende elbiler kan være på vej mod København.

GreenMobility er klar til at tage næste skridt i urban mobilitet – og det er et stort et: Delebilsgiganten vil have selvkørende biler ud på danske veje. Det sker, efter at selskabet har indgået en hensigtserklæring med amerikanske Tensor om et muligt indkøb og udrulning af op til 2.000 autonome elbiler i Danmark. Første stop: København.

Hvis planerne bliver til virkelighed, kan København blive testscene for Europas første netværk af fuldt selvkørende delebiler. Tensor er ikke hvilken som helst tech-startup – virksomheden udvikler biler bygget helt fra bunden til Level 4-autonomi, altså køretøjer, der kan køre selv uden menneskelig hånd på rattet under bestemte forhold.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Her får GreenMobility adgang til det, selskabet selv kalder “verdens mest avancerede autonome køretøj”. Det er store ord, men Tensor Robocar er også pakket til taget med hardware: 37 kameraer, fem lidarer og 11 radarer – plus AI, der styrer alt fra parkering til rengøring af sensorer.

Eller som GreenMobility-direktør Kasper Gjedsted siger det i et citat: 

“Vi sikrer tidlig adgang til et af verdens mest avancerede autonome køretøjer … og kan starte projektet med selvkørende biler til vores tusindvis af brugere.”

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Tensor Robocar er usædvanlig på ét punkt: Den er ikke kun skabt til robotaxi-tjenester, men til privat ejerskab. Altså “en selvkørende bil, der er din”. Men hos GreenMobility skal den naturligvis fungere som delebil – og hvis alt går efter planen, bliver de første selvkørende Tensor biler leveret inden udgangen af 2026 og lanceres i udvalgte globale markeder i Europa, USA og De Forenede Arabiske Emirater.

Planerne er foreløbig ikke-bindende, men ambitionerne er alt andet end forsigtige. GreenMobility og Tensor vil i fællesskab undersøge, hvordan et netværk af autonome biler kan rulles ud i Danmark – og om bilerne senere kan bruges i resten af Europa.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Den første Tensor-bil lander i København den 25. november, hvor den bliver vist frem på Christiansborg Slotsplads. Offentligheden kan se den tæt på – og måske stille det spørgsmål, der presser sig mest på:

Er vi klar til selvkørende delebiler?

GreenMobility mener ja. Tensor mener ja. Nu er det op til danskerne – og politikerne – at afgøre, om robotbilen får grønt lys.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.