Elbilerne tager fart i hele Norden – og juli blev en milepæl. Alle fire lande kunne i sidste måned notere fremgang i salget af elektriske biler, og andelen af nyregistreringer med stik i stedet for tankdæksel har aldrig været højere. Men hvilke, der er de mest populære biler, er der stadig stor uenighed om på de nordiske markeder.
Norge sidder fortsat tungt på tronen som verdens elbilmekka. 97,2 procent af alle nye biler solgt i juli var elektriske – en stigning på knap seks procentpoint i forhold til samme måned sidste år. Men det er Finland, der lige nu leverer den største procentvise fremgang: Elbilandelen sprang over 40 procent i vejret på blot et år og landede på 36,3 procent i juli.
– Det tyder på, at Finland nu for alvor er ved at tage elbilerne til sig, siger Teemu Rennola, direktør for Value Clinic, der også peger på, at varebilmarkedet i landet er vokset gennem hele 2025 – et tegn på fornyet optimisme.
Artiklen fortsætter efter annoncen



