×
Gadgets

Her er Huaweis konkurrent til HomePod

Huawei Sound X er lavet i samarbejde med det eksklusive franske firma Devialat og har indbygget digital assistent.

Huawei har præsenteret sin intelligente højttaler, Huawei Sound X, ved et arrangement i Kina. Højttaleren er lavet sammen med det normalt meget eksklusive franske firma Devialet, der normalt sætter voldsomme prislapper på sine højttalere. Hvis du synes, der er visse ligheder med Apples HomePod, kan vi erklære os enige. Desværre er der, ligesom med HomePod, heller ikke planer om at Sound X kommer til Danmark i nær fremtid.

Ligesom det er tilfældet med HomePod er Sound X en 360-graders højttaler. Den har indbygget 60 watt subwoofer og leveres med en stribe Huawei-tjenester, såsom firmaets digitale assistent Xiaoyi, HiLink smart home kontrol og understøttelse for Huawei Music.  Tjenester, der er kørende på det kinesiske marked, men ikke i f.eks. Europa – derfor skal vi heller ikke forvente at se krabaten i danske butikker.

I Kina skal højttaleren sælges for 1.999 Yen, hvilket svarer til knapt to tusinde danske kroner. To eksemplarer af højtaleren kan sættes sammen i stereo-mode og Huawei sætter den til salg i løbet af december måned.

Huawei Sound X
To Huawei Sound X kan sættes sammen i stereo.

Under det smukke ydre gemmer Sound X på en firekernet processor, 512MB RAM og 8 GB indbygget lagerplads til musikfiler. Den har både wifi-forbindelse og Bluetooth, fortælles det. Højttaleren er beklædt med en metalkrop, med en højde på 203 millimeter, en diameter på 165 millimeter og en vægt på 3,5 kilo. Den fås kun i sort.

Herfra skal der lyde et ydmygt ønske om, at Huawei vil overveje at sende den på markedet herhjemme … 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.