Der er åbenbart penge i Stranger Things. Nu kan du klæde dig som børnene fra Hawkins mens du bygger det kolossale Stranger Things-legosæt. Tøjkoncernen H&M har nemlig lanceret en hel kollektion af tekstiler, inspireret af serien.
Ikke alene kan man et købe komplet outfit fra Hawkins High School. Man kan også iføre sig t-shirts, bøllehat og sneakers. Der er endda både underbukser, strømper og briller, inspireret af serien.
I alt er der 38 varenumre i kollektionen og alle oser de naturligvis langt væk af 1980’erne. Så meget, at os, der var unge dengang, ikke ved om vi skal grine eller græde.
Artiklen fortsætter efter annoncen




