×
ElbilerTophistorie

Hyundai annullerer 1.000 danskeres bilkøb

På grund af komponentmangel har 1.000 danskere fået annulleret deres bestillinger på en ny Hyundai Ioniq 5.

Nic. Christiansen Gruppen, der importerer og sælger Hyundai i Danmark, har annulleret 1.000 ordrer på den populære Hyundai Ioniq 5. De danskere, der havde bestilt bilen, modtog i juni måned et brev, hvori de blev forklaret, at annulleringen skyldes corona, komponentmangel og logistiske problemer. Det skriver Børsen.

“I øjeblikket oplever vi en stigende udfordring med at få leveret flere modeller fra fabrikken. Dette har i en særlig grad ramt Hyundai Ioniq 5 og får desværre betydning for din bestilling af Hyundai Ioniq 5,” skriver Hyundai Danmark til kunderne.

Køberne er i stedet blevet tilbudt at købe en 2023-model med 20.000 kroner i rabat fremfor den bestilte 2022-model. På trods af rabatten, ender bilen med at være mellem 15.000 og 30.000 kroner dyrere, da 2023-modellen generelt har højere pris.

Netop Ioniq 5 og søsterbilen Kia EV6 har været hårdt ramt af ventetider. Begge selskaber meddelte i april måned om ventetider på op mod et år. Nu har Hyundai altså kastet håndklædet i ringen. I stedet for at producere de solgte 2022-modeller, har de valgt at fokusere på produktion af 2023-modellen.

Video fra iNPUTs første køretur i Ioniq 5.

Det tilbud har 900 og af de et tusinde kunder valgt at tage imod, fortæller koncerndirektør i Nic. Christiansen Gruppen, Niels Vrist Bertelsen, til Børsen.

Forbrugerorganisation FDM stiller dog spørgsmålstegn ved, om det er lovligt at Hyundai opkræver de ekstra penge.

– Vi skal huske på, at grunden til, at Hyundai ikke kan levere bilen skyldes chipmangel, men de kan godt producere 2023-modellen. Derfor er det jo ikke, fordi de ikke kan, men fordi de ikke vil. Vi mener derfor, at de enten bør bruge deres chips i 2022-modellen eller sælge 2023-modellen til samme pris, siger Michael Ern Nielsen, der er advokat hos FDM, til Børsen.

Via
Motormagasinet
Kilde
Børsen
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.