Hyundai er ved at være klar til at præsentere efterfølgeren til den svært populære Ioniq 5. Det kommer, ifølge AutoCar til at ske allerede i næste uge. Hyundai har allerede flekset lidt med marketingsmusklerne og frigivet en teaservideo med Ioniq 6, som den kommer til at hedde.
Hyundai Ioniq 6 baseres på den smækre Prophecy-konceptbil og forventes at blive en aerodynamisk sag. Underbygget af både teaservideoen og de skitser, der også er frigivet. 6’eren bliver dog højere end Prophecy, lover designeren.
Bilen er tænkt som en direkte rival til Tesla Model 3 og Polestar 2. Det er ikke meget vi ved om dens tekniske bestykning, men batteriet skulle være på 77,4 kWh – altså samme kapacitet som i Ioniq 5 Long Range-udgaven. Ligesom denne er Ioniq 6 naturligvis bygget på E-GMP platformen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

