Teknologi

iOS 14: Afprøv apps uden at installere dem

Med iOS 14 på telefonen kan du afprøve apps uden at installere dem først, hævder nye rygter. Det øger sikkerheden på telefonen.

iOS 14
Konceptbillede af widgets på iOS 14.

iOS 14 indeholder muligvis en funktion der, der giver dig mulighed for at prøve bestemte apps uden faktisk at downloade dem og installere, fortæller 9to5Mac. I stedet bliver app’ens indhold vist i et vindue på iPhone-skærmen.

Youtube nævnes som et eksempel. Klikker man på et link til en Youtube-video uden at have app’en installeret, vil den nye funktion gøre det muligt at se videoen i et specielt vindue på telefonen uden at skulle installere nogen app eller besøge Youtubes webide.

Apple tester angiveligt den nye funktion med specifikke tjenester som netop Youtube, men også DoorDash, Sony, OpenTable og Yelp. Og når funktionen rulles ud, vil alle udviklere kunne tilføje den til deres apps.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formålet med den nye funktion er at øge sikkerheden. Ikke alene vil det skære ned på antallet af nødvendige apps på telefonen, det vil også reducere antallet af virksomheder, man behøver at dele personlige data med.

MERE OM SAMME EMNE:

Funktionen har visse ligheder med ”Slices”-funktionen i Android, hvor visse elementer fra app’ens  brugergrænseflade integreres direkte i Google Search Bar og Google Assistant.

Ud over den omtalte funktion vil iOS 14, ifølge rygterne, også indeholde en helt ny hjemmeskærm med mulighed for widgets a la Android.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.