Apple har netop løftet sløret for den nye udgave af iOS, kaldet iOS 15. Det er ikke en revolutionerende ny version, men der er faktisk en del nye features, og vi har samlet de vigtigste detaljer herunder:
Ny udgave af FaceTime
FaceTime får spacial Audio – hvilket betyder at deltagerne i et videoopkald får retningsbestemt lyd, så hvis I er flere i opkaldet følger lyden hver enkelt person rundt på skærmen. Der er også blevet plads til lydisolering, så telefonen sorterer i lyden og fjerner baggrundsstøj. Der er nu også mulighed for “portræt-mode” hvor baggrunden bliver sløret. Du kan også dele indhold på FaceTime – for eksempel kan du høre musik og dele sangen inde i et opkald. Du kan også gøre det med video. Og i øvrigt også en hel bunke andre apps. FaceTime understøttes nu også via en browser på Android og andre enheder der ikke kører iOS.
Fokuser på det vigtige
Apple har valgt at have mere fokus på… Ja, fokus. Notifikationerne kan nu samles i en slags opsummering, så du ikke behøver sidde og læse notifikationer hele tiden. Der kommer dog notifikationer fra kontakter igennem. Forstyr ikke er også blevet mere aktivt, så folk der prøver at sende en besked til dig nu vil se at du har Forstyr Ikke slået til. Du kan også bruge en ny funktion, simpelthen kaldet Fokus, hvor du vælger hvad du laver – så hvis du er på arbejde får du kun notifikationer der giver mening for det du laver lige nu. iPhone finder ud af, hvad du laver ved at “kigge” i din kalender eller på, hvor du er – og kan så selv foreslå, hvilken indstilling giver mest mening.
Artiklen fortsætter efter annoncen

