×
Gadgets

iPhone X bliver meget bedre med iOS 12

Apple får styr på de to mest irriterende ting ved iPhone X med den nye opdatering

iPhone X er en rigtigt god telefon – faktisk stadig en af de bedste. Men den er ikke fejlfri, hvilket Apple indirekte erkender ved at ændre nogle få, men vigtige, ting i den nyeste udgave af iOS 12.

Her er de to irritationsmomenter, du vil slippe for med iOS 12:

  1. Når du skal lukke en app behøver du ikke længere holde inde på appen i app switcheren, for dernæst at trykke på “luk” ikonet. I stedet kan du blot swipe op på appen.
  2. Du slipper for at komme til at tage skærmbilleder når du hiver telefonen frem og kommer til at trykke på knapperne – fra nu af vil den først tage skærmbilleder efter at have været tændt i nogle sekunder.

Begge disse ting er måske nok små tweaks – men sammen med grupperede notifikationer, gruppefacetime og Siri Shortcuts kan dette gå hen at blive en noget mere spændende version af iOS end det ellers virkede til, da Apple præsenterede iOS 12 på WWDC i mandags. (Læs vores gennemgang af iOS 12 her.)

I øvrigt kan det sagtens være, at der dukker endnu flere interessante funktioner op på de nye telefoner der ventes lanceret i september måned – Apple har en vane med at vente med de sidste funktioner til de lancerer nye telefoner i efteråret.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.