Forleden kunne TV 2 løfte sløret for premieren på niende sæson af hitserien Klovn. Sæsonen har premiere på TV 2 PLAY søndag 17. juli. Som det er vanen tro, så består Klovn af en perlerække af kendte, der spiller (versioner af) dem selv og i en række billeder har TV 2 løftet sløret for hvem vi kan møde denne gang. Klovn sæson 9 består af otte afsnit og har fået titlen ‘Senfølger’.
– Det er en god sæson. Det har været en næsten barnlig glæde at lave de to seneste sæsoner. Måske er det de to bedste sæsoner nogensinde. Det siger vi hver gang, men denne gang mener vi det, siger Casper Christensen og Frank Hvam og griner.
I den nye sæson møder vi som vanligt en lang række kendisser i gæsteroller, blandt andre Magnus Millang, Eske Willerslev, Bjarne Corydon, Anders Breinholt, Simon Kvamm, Sofie Linde og mange flere.
Artiklen fortsætter efter annoncen










