Underholdning

Legendarisk strategispil fejres med 4K-jubilæumsudgave

EA genudsender 25-års jubilaren Command & Conquer i speciel 4K-udgave, der indeholder samtlige udgaver og udvidelser.

Command & Conquer

Det kan godt være at grafikken i Command & Conquer-serien virker bedaget, men i 1995, da spillet udkom første gang, var den om ikke skelsættende, så i hvert fald i den bedre ende. Meget er der sket siden. Selve spillet kom til at definere hele realtime-strategy-genren og der er nok ikke mange på undertegnedes alder, der kan prale af ikke at have spillet Command & Conquer.

I anledning af spillets 25-års jubilæum har EA sammen med nogle af de originale Westwood Studios-teammedlemmer hos Petroglyph samlet begge originale udgaver af spillet samt de tre udvidelsespakker, pudset grafikken op til 4K-opløsning og gjort klar til lancering den 5. juni.

Command & Conquer Remastered kan fås som ren digital udgave hos Steam, Origin og som en del af et Origin Access Premier-abonnement. Det koster 20 dollars – omkring 140 kroner. Men det kan også fås i to forskellige fysiske samlerudgaver, hvoraf den dyreste bl.a. indeholder USB-drev med over 7 timers originalmusik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spillet inkluderer nu moderne multiplayer-funktioner som brugerdefinerede spil, 1v1 hurtig match, Elo-baseret matchmaking, leaderboards, “og meget mere.”

MERE OM SAMME EMNE:

– Vi har taget det klassiske gameplay og tilføjet de mest efterspurgte funktioner, såsom Skirmish-mode til Tiberian Dawn, forbedringer af livskvalitetskontrol og fuld Steam-integration med UGC-support, siger Jim Vesella fra EA i en pressemeddelelse.

Her er en video med et gensyn:

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.