×
Gadgets

Medie: AirPods 3 med aktiv støjdæmpning lander inden årets udgang

Vent med at handle AirPods. AirPods 3 får aktiv støjdæmpning og kommer i handelen inden jul, hævder en forholdsvis troværdig rygtesmed.

Det er ikke engang en måned siden at AirPods 2 blev sendt ud til masserne, men Apple er åbenbart klar med den tredje inkarnation allerede inden 2019 bliver til 2020. Det mener i hvert fald mediet Digitimes, der i dag skriver, at AirPods 3 vil være lanceret til julesalget. Mediet har en relativt god ”rygtescore”, så nyheden er ikke helt urealistisk.

Mediet melder derudover, at AirPods 3 skulle være udrustet med aktiv støjdæmpning. Det er et rygte, der tidligere har været oppe at vende – ligesom der har været snak om indbygget pulsmåler og andre fitness-fokuserede features.

I betragtning af, at der gik mere end to år mellem de to første AirPods-modeller, virker det måske en kende usandsynligt at tredje generation skulle komme efter bare 8-9 måneder. Men efter en sløv start er salget af trådløse hovedtelefoner for alvor ved at tage fat og Apple dominerer markedet. En position de naturligvis gerne vil beholde.

Ifølge analytikere har Apple solgt 35 millioner sæt AirPods i 2018, hvilket giver dem en markedsandel på 75 procent. Det forventes at der i år vil blive solgt omkring 50 millioner komplet trådløse hovedtelefoner. Mens både Bang & Olufsen, Huawei og Samsung har konkurrenter på plads, så forventes det, at AirPods også vil få skarpt konkurrence fra både Amazon, Libratone og Microsoft, der siges at have AirPods-konkurrenter i støbeskeen.

Vi er klar med en anmeldelse af AirPods 2 inden for kort tid.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.