Fra den 6. juni udrulles en opdatering til MitID på iOS og Android, som har til formål at nedbringe mængden af svindel. Med opdateringen bindes indtastningen af bruger-ID og godkendelsen i app’en tættere sammen. Det skal mindske mængden af godkendelser, som ikke er foranlediget af brugeren selv, hvilket har været en udbredt svindelform.
Opdateringen tilføjer en knap, hvis MitID benyttes på en mobiltelefon, som gør godkendelsesprocessen lettere. Der tilføjes knappen ’Åbn MitID app’, som bringer brugeren direkte til godkendelsen. Det kommer derved til at minde mere om den proces, som vi var vant til fra NemID.
Læs også: Danskerne er glade for MitID
Artiklen fortsætter efter annoncen

