[dropcap]N[/dropcap]espresso er blevet kapselkaffens svar på iPod’en. Ligesom Apples musikafspiller nærmest var synonym for mp3-afspillere er Nespresso blevet det for kapselkaffe. Nespresso-maskinerne er nemme at bruge og de ser eksklusive ud – og så betyder det mindre, at kvaliteten af kaffen snildt kan fås bedre. Lige som man går på kompromis med lydkvaliteten til fordel for det bekvemme ved en iPod.
Nespresso opdaterer jævnlig sine maskiner og i år er de hoppet med på Internet of Things-bølgen. Næsten da. Nespresso Prodigio & Milk er udstyret med en Bluetooth-forbindelse, der kan snakke med en app på din smartphone. Den kan fortælle, når vandtanken er ved at være tom, når maskinen trænger til afkalkning og advare dig, når du er ved at løbe tør for kapsler. Ja, du kan naturligvis bestille en ny sending direkte fra app’en.
Maskinen kan også programmeres, så den automatisk brygger en kop kaffe på en givent tidspunkt – om morgen eller når du kommer hjem fra arbejde. Prodigio findes i to varianter; en med og en uden en mælkeskummer. Vi har haft modellen med mælkeskummer på besøg.
Artiklen fortsætter efter annoncen

