Teknologi

Nimbus genopstår med elcykel og -motorcykel

Legendariske Nimbus lægger an til at genopstå. Der skal bygges en elcykel og en elektrisk udgave af motorcyklen Nimbus C fra 1934.

Nimbus

Den seneste motorcykel fra legendariske danske Nimbus kørte ud fra fabrikken for 60 år siden; men nu kommer der snart en ny. Eller rettere: En ny, gammel model. Firmaet vil nemlig lave en elektrisk udgave af den klassiske Model C, der blev lavet i 1934. Samtidig vil firmaet lancere en elcykel.

Startkapitalen på en halv million skal samles via crowdfunding, hvor 50 motorcykler og 500 elcykler udbydes på favorable vilkår. Alle 550 enheder bliver nummereret.

Når startkapitalen er på plads, bliver næste skridt at sælge folkeaktier til alle, der er interesserede i at investere i projektet, fortæller Claus Støvlbæk Clausen, der er idemanden bag genoplivningen. Tanken er, at Nimbus skal være ejet af danskere, ligesom det er dansk design og dansk produktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nimbus el-motorcyklen designes til både kvinder og mænd og vil kunne fås både med ét eller to sæder, samt sidevogn som tilkøb. Målet er, at den nye Nimbus elmotorcykel skal være klar til levering om to et halvt år år – i første halvår af 2023. Prisen er planlagt til at blive på 115.000 kroner.

Elcyklen er knapt så krævende og skal være klar til levering om to år. Den kommer, ifølge planen, til at koste 17.500 kroner i fri handel.

MERE OM SAMME EMNE:

Hvis man vælger at lægge enten 700 for cyklen eller 2.500 for motorcyklen under crowdfunding-perioden, får man 25 procent rabat på dem, når de kommer, loves det. I videoen herunder, kan du høre Claus Støvlbæk Clausen fortælle om Nimbus-projektet. Du kan læse mere på nimbus-motorcycles.com.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER