Af en eller anden mystisk grund er vi danskere langt mere kritiske over for elbiler end vores nordiske brødre og søstre. Nordmændene er så pjattede med elektriske biler, at de med stor margen er det land i verden, hvor der sælges flest elbiler i forhold til fossilbiler. Men svenskerne hænger godt på og er ved at få smag for elbilerne.Herhjemme, derimod, er det bare 4 ud af 100 solgte biler, der kan betegnes som grøn – og kigger man på den rene elbil, er det mindre end 3 ud af 100.
I januar måned var voldsomme 64,4 procent af alle solgte biler i Norge af den grønne slags. 44 procent af dem var rene elbiler, mens 20 procent var plugin-hybrider. Det er højere end gennemsnittet fra hele 2019, som var på imponerende 56 procent.
I øvrigt var de mest populære elbiler i Norge i januar måned Audi e-tron (902 enheder) og Renault Zoe (533 enheder). Herunder en oversigt over elbilens markedsandel i Norge, måned for måned i 2019 og januar i år:
Artiklen fortsætter efter annoncen

