Rædslerne fortsætter for Toyota efter lanceringen af deres første elbil, bZ4X. Efter uheld med hjul, der risikerede at falde af og dårlige rækkevidde-tests, er norske kunder nu begyndt at aflyse deres ordrer. Det skriver norske Motor, der har snakket med flere af dem.
– Vi blev lovet, både i tekst og film, en bil, der ville klare det norske vinterklima suverænt, og som ville have meget mindre rækkeviddetab end andre elbiler, siger eksempelvis Jarle Igeltjørn. bZ4X skulle have være hans fjerde Toyota, men han annulerede ordren. I stedet købte han en Ford Mustang Mach-E, fortæller Motor.no.
En anden bZ4X-ejer forsøgte i første omgang at sælge sin bil, men beskriver den som “usælgelig” brugt, fordi alle potentielle købere spørger om rækkevidden.
Artiklen fortsætter efter annoncen


