GadgetsTophistorie

Nu kan HomePod mini tale svensk

Det er ikke officielt, men HomePod mini kan med den seneste opdatering tale både svensk og norsk. Er dansk også lige om hjørnet?

Som vi kunne fortælle i januar, er HomePod mini blevet testet på svensk og dansk i en længere periode. Nu er både svensk og norsk blevet tilgængelig for andre end betatestere. Det er sket med den seneste opdatering til højtaleren, men det er endnu ikke officielt.

I lyset af, at dansk er testet samtidig, kan vi håbe, at det danske sprog også snart er på vej.

 

Ifølge de officielle release notes til HomePod software 15.6 får HomePod mini understøttelse af japansk, mandarin og kantonesisk. Den indeholder også forbedringer af ydelse og stabilitet. Men ingen steder nævnes svensk og norsk.

Alligevel er det lykkes for blandt andet svenske Teknikveckan at få HomePod mini til at tale og forstå svensk. De viser hvordan i en video, som kan ses herunder.

 

Selv om højttaleren ikke officielt er lanceret i Danmark, kan man stadig finde den på danske webshops, der har importeret højttaleren fra lande, hvor den er på markedet. Den taler og forstår dog ikke dansk før den bliver lanceret officielt Danmark.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.