×
ElbilerTophistorie

Nu kan Volkswagen ID.3 fås for 260.000 kroner

Volkswagen har introduceret en ny indstigningsmodel så ID.3 nu kan fås fra 259.990 kroner.

I en tid, hvor priskrigen på elbiler raser, har Volkswagen valgt at give comeback til ID.3 Pure, til en pris der ligger 40.000 kroner under den tidligere indstigningspris. Samtidig har Pure, siden den sidst kunne købes, fået en omfattende teknisk opgradering, der resulterer i mere rækkevidde og mere motorkraft. 

ID.3 Pure er nu udrustet med et 52 kWh-batteri mod 45 kWh-tidligere, hvilket har øget rækkevidden fra 347 til 388 WLTP-kilometer. Ladehastigheden er samtidig løftet fra 110 til 145 kW DC, hvilket betyder, at batteriet i under optimale betingelser kan lades fra 10 til 80 procent på 25 minutter.

ID.3 Pure kommer udstyret med Volkswagens nye software 4.0, der blandt meget andet byder på mulighed for at forvarme højvoltsbatteriet og dermed sikre maksimal ladeeffekt ved lynladning.

Elmotoren er ligeledes blevet opgraderet og yder nu 170 hk mod tidligere 150 hk, og accelerationstiden fra 0 til 100 km/t er 8,2 sekunder, mens topfarten er på 160 km/t. Det er dog ikke den samme motor, der sidder i de øvrige varianter (204 hk).

Man må også nøjes med 7,2 kW AC-opladning, hvor de øvrige varianter har 11 kW AC.

Se videoen med vores første indtryk af den nye ID.3.

Volkswagen fortæller ikke noget om udstyrsniveauet i den nye indstigningsmodel og den optræder p.t. endnu ikke på hjemmesiden. Men jeg gætter på, der er skåret en hæl og hakket en tå, for at få prisen klemt ned.

ID.3 Pure afløser den tidligere Pro-indstigningsmodel, således at der fremover bliver fem ID.3-varianter at vælge mellem:

  • ID.3 Pure (52 kWh/388 km WLTP) / 259.995 kr.
  • ID.3 Pro (58 kWh/433 km WLTP) / 299.990 kr.
  • ID.3 Style (58 kWh/433 km WLTP) / 309.995 kr.
  • ID.3 Max med den lange rækkevidde (79 kWh/556 km WLTP) / 329.995 kr.
  • ID.3 GTX, der kommer til september / 339.995 kr.
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.