×
Elbiler

Plugin-hybrid fra Koenigsegg klarer 300 km/t på el

Svenske Koenigsegg har præsenteret den absurd voldsomme plugin-hybrid Gemera, der har tre elmotorer og 1.700 hestekræfter.

Lider du af rækkeviddeangst har superbilproducenten Koenigsegg en kur. En dyr kur. Under Geneva Motor Show præsenterede svenskerne tirsdag Koenigsegg Gemera; en plugin-hybrid med tre elmotorer – en tilsluttet krumtapakslen og to, der kører baghjulene – der leverer 1.200 heste. Læg dertil 600 heste fra en 2-liters, 3-cylindret benzinmotor.

Bilen beskrives som en firesæders ‘mega-GT’. Den kan håndtere 0-100 km/t på 1,9 sekunder, har et moment på 3.500 Nm og en tophastighed på over 400 km/t. Dog “kun” 300 km/t, hvis den kører på batteri.

Selv om det er en plugin-hybrid, er Gemera ikke synderlig god for den grønne samvittighed. Den kører bare 50 kilometer på et fuldt opladt batteri, inden fossilmotoren sparker ind.

Prisen er, naturligvis, endnu ikke offentliggjort og/eller fastlagt, men produktionen er planlagt til at starte på fabrikken i Ängelholm i 2022. Fabrikken har kapacitet til at producere 300 biler om året.

Plugin-hybriden er et populært alternativ til fossilbilen – også herhjemme. I årets to første måneder er der blevet solgt 1.370 plugin-hybrider mod 1.025 ”rene” elbiler i Danmark.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.