Elbiler

Porsches oldebarn laver elektrisk supersportsvogn

Piëch Mark Zero har en topfart på 250 km/t, en rækkevidde på 500 kilometer og kan oplades på under fem minutter.

Mark Zero

Hvis ikke James Bond var nærmest lovformeligt gift med BMW, kunne jeg snildt se ham i denne elektriske supersportsvogn. Den er snittet af Piëch Automotive, hvis grundlægger, Toni Piëch, er oldebarn af ingen ringere end VW-boblens grundlægger, Ferdinand Porsche og i en årrække har været idemand for VW-koncernen.

Mark Zero, som bilen hedder, blev vist frem på biludstillingen i Geneve i sidste måned, får en rækkevidde på 500 kilometer og vil kunne oplades på under fem minutter loves det.

Bilen er drevet af tre elmotorer – en på frontakslen og to på bagakslen – der hver har en effekt på 150 kW, hvilket svarer til 200 hk. Det giver Mark Zero en acceleration fra 0 til 100 på bare 3,2 sekunder og en topfart på 50 kilometer i timen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mark Zero
Ja tak, jeg snupper to …

MERE OM SAMME EMNE:

Og hvis du kigger på billedet ovenfor og tænker “hvor hulen er batterierne”, så har Piëch Automotive som noget nyt placeret dem der hvor kardantunnelen plejer at være; det giver en bedre vægtfordeling ligesom der gør det muligt at placere sæderne lavt i bilen – præcis som de skal i en sportsvogn.

Nu vil Mark Zero nok være uden for økonomisk rækkevidde for de fleste af os, men Piëch Automotive har planer om tre yderligere modeller de næste tre år, nemlig en tosæders personbil, en firesæders personbil og en SUV. Det lyder lidt mere tilnærmeligt …

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER