Porsche Macan får nu en overhaling på især teknologiske funktioner – de nye funktioner dukker op i modelår 2026. Macan får blandt andet mere avancerede parkeringssystemer, øget trækkapacitet, digital nøgle via smartphone og nye muligheder for underholdning under opladning.
Opdateringerne gælder for alle versioner af Macan og introduceres, når de nye modeller kommer på markedet i slutningen af 2025.
Klogere parkering
Det mest iøjnefaldende område, hvor Macan udvides, er parkering og manøvrering. Bilen har allerede haft adgang til systemet Surround View med Active Parking Support, hvor fire eksterne HD-kameraer giver et 360-graders billede af omgivelserne. Her kan systemet også registrere tværgående trafik og selv hjælpe med parkering i både parallelle og vinkelrette båse. Med 2026-modellerne tilføjes flere funktioner, der især er tænkt til trange eller komplicerede parkeringssituationer.
Artiklen fortsætter efter annoncen

