Renaults ikoniske 5’er er tilbage – denne gang som elbil – og den får nu rosende ord med på vejen af ingen ringere end Richard Hammond, kendt fra Top Gear.
På sin egen YouTube-kanal deler Hammond sine første indtryk af den lille charmetrold, som han forsøger at integrere i sin hverdag. Og selvom han aldrig selv har ejet en Renault 5, har han et særligt minde med modellen.
– Jeg har aldrig ejet en Renault 5, men en gang blev jeg overfaldet af en busschauffør i Blackburn med et dækjern, mens jeg kørte min kærestes Renault 5. Og jeg elskede den. Ikke overfaldet, selvfølgelig – bilen! Den var billig, lille, svag og skramlede som en dåse fyldt med teskeer. Men den havde personlighed, fortæller Hammond.
Artiklen fortsætter efter annoncen

