Elbiler

Sagsøgt for fusk: Tesla kan miste Elon Musk

Elon Musk

Det amerikanske finanstilsyn, Securities and Exchange Commission (SEC), sagsøger nu Tesla-bossen Elon Musk for aktiemanipulation. Hvis tilsynet får medhold, vil Elon Musk få forbud mod at lede børsnoterede selskaber.

Der har været tilløb til søgsmålet lige siden Musk tweetede, at han overvejede at “tage Tesla af børsen for 420 dollar per aktie”. Meddelelsen fik Tesla-aktien til at stige med voldsomme 11 procent. Men ifølge børstilsynet var det ikke sandhed. Musk havde ikke investorer på plads. Overhovedet. I anklagen skriver børsmyndighederne blandt andet:

“Musks udtalelse indikerede uretmæssigt at han, hvis skulle han vælge det, kunne tage Tesla af børsen til en pris, der lå langt over værdien af aktien. Sandheden og faktum er, at Musk ikke havde diskuteret – og langt fra bekræftet – vigtige betingelser for en aftale, herunder pris, med nogen potentiel finansieringskilde.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et par uger efter sit tweet trak Musk da også i land igen med en forklaring om, at på trods af at bestyrelsen var med ham, så kunne han mærke at de ikke var begejstrerede for ideen.

Her er Musks tweet:

— Elon Musk (@elonmusk) August 7, 2018


Aktien styrtdykker

MERE OM SAMME EMNE:

Nyheden om at SEC har sagsøgt Musk fik straks aktien til at falde med 12 procent. Uroen skyldes ikke mindst, at Tesla og Musk er bundet tæt sammen. Men Elon Musk må forlade posten som CEO for Tesla – og i øvrigt andre virksomheder han leder, såsom SpaceX og Neuralink – hvis SEC får medhold i anklagen.

Musk burde måske overveje, om han overhovedet bør have en Twitter-konto …

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.