×
TeknologiTophistorie

Seat MÓ eScooter 125 er klar til vejene

Seat MÓ er en potent elektrisk scooter med et par digitale lækkerier ombord. Den kører på gaden i løbet af november.

Det er knapt et år siden, at Seat præsenterede sin elektriske scooter med navnet Seat MÓ eScooter 125, men nu er de klar til at sende den ud på gader og veje – i første omgang i det scooterglade Spanien, hvor de vil kunne købes i løbet af november måned.

Selv om Seat MÓ ikke ligner en motorcykel, så er den ikke just blodfattig. Den har en topfart på hele 95 kilometer i timen og kan accelerere fra 0 til 50 kilometer i timen på 3,9 sekunder, så der er med at holde fast i styret. Et 5,6 kWh-batteri giver den en rækkevidde på op til 137 kilometer på en opladning.

Batteriet kan afmonteres, så det kan lades op indenfor, hvis man foretrækker det. Eller det kan oplades mens det er monteret på scooteren. Det tager cirka seks til otte timer at fylde et helt tomt batteri op igen.

Smartphone-integration

Seat MÓ er naturligvis udstyret med smartphone-integration, idet der kan hentes en dedikeret app, der kan linkes sammen med maskinen. App’en leverer information om maskinens tilstand og åbner ifølge for Seat for “en række nye funktioner”. App’en gør det også muligt at spore scooteren i realtid, hvis den er blevet neglet – eller man har glemt, hvor man har parkeret den.

Seat MÓ

Som ekstraudstyr kan man også en smartphoneholder (se billedet ovenfor) der beskytter mobilen mod vind og vejr, samtidig med, at man har nem adgang til skærmen.

Apropos ekstraudstyr, så har Seat også skabt to hjelme (åben og full face) med indbygget bremselys. Hjelmene kommunikerer ikke med Seat MÓ, men fungerer i stedet via accelerometre, der reagerer på opbremsninger.

Seat MÓ
Hjelm med indbygget bremselys.

Men det er ikke alt. Hjelmens såkaldte Smart Light-system sender automatisk en besked til mobiltelefon, hvis den vurderer, at du har været ude for et uheld. Svarer du ikke indenfor et minut, startes et opkald ti 112 og dine (udvalgte) kontakter får besked.

I begyndelsen af 2021 kommer scooteren også til Frankrig, Italien, Portugal, Tyskland, Østrig og, ikke mindst, Sverige, lover Seat. Prisen starter på 6.250 euro – svarende til 46.600 kroner inden dansk moms og afgifter. Det bliver dog interessant at se, om den kommer her til landet. Læs eventuelt mere hos Seat.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.