fbpx

 

 

 

 

Gaming

Skyd megamonstre med nyt VR-gevær

Sony PSVR er indtil videre det bedste bud på virtual reality-gaming. Prisen er høj, men ikke absurd høj, og i stedet for en monster-pc, så kræves der kun den PlayStation 4, som du sikkert allerede har stående. Men det bliver først rigtig sjovt, når der er et godt spilbibliotek.

Sigt langs løbet i virtual reality

Den del arbejder Sony på, og nu lancerer de det første rigtige virtual Reality skydespil komplet med riffel. Den nye PSVR Aim Controller er skabt til PSVR og har indbygget vibration og sensorer, så den altid ved, hvor den peger hen. Skal du sigte i spillet, så tager du den op til øjet som med et rigtigt gevær – PSVR Aim Controller er lavet, så den virker til både højre- og venstrehåndede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Farpoint er klassisk skydespil befolket med store monsteraliens

Første spil, der udnytter den nye controller bliver skydespillet Farpoint. I spillet undersøger du et mystisk signal og befinder dig efter alt er gået galt på en fjern planet alene og afskåret fra hjælp. Planeten er dog ikke ubeboet, og du skal kæmpe dig gennem horder af aliens, monstre og robotter for at opklare planetens mysterium og bringe dig selv i sikkerhed.

Du kan spille alene eller sammen med en ven online, og så kan du også konkurrere om den bedste score på det globale leaderboard.

PlayStation VR Aim Controller koster 2-300 kroner

Farpoint er i butikkerne sammen med PSVR Aim Controller fra i dag til en pris på 799 kroner – Sony lover, at der er en hel række spil på vej, der udnytter den nye controller, så den skulle gerne være de ekstra 2-300 kroner værd, som den koster, alt efter hvor du handler. I første omgang kan du kun købe det nye virtuelle gevær – eller VR_sigtecontroller som Sony kalder den – sammen med spillet Fairpoint.

Der er ikke noget i beskrivelsen af spillet eller traileren, der antyder, at Fairpoint går nye veje for skydespil ud over VR og den nye controller, så lad os håbe på, at det med at sigte og skyde i Virtual Reality ikke er et gimmick, og at spillet også rummer en spændende handling.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Back to top button