Rygterne har svirret længe og nu har Microsoft endelig bekræftet; Der kommer nye Windows 10-enheder i oktober. De bliver præsenteret ved et stort event i New York den 6. oktober, og hovedattraktionen forventes at være en ny tablet i form af Microsoft Surface Pro 4. Men ifølge rygtesmedene får vi også to nye Lumia-smartphones – blandt andet Lumia 950XL, som ses på billedet ovenfor. Alle sammen, naturligvis, udrustet med den seneste Windows-aftapning.
Nettet håber – og tror – at Microsoft vil forsyne Surface Pro 4 med Intels nye Skylake-chips, der åbner for nye muligheder, når der kommer til gaming og evnen til at håndtere 4K UHD-video med op til 60 billeder i sekundet.
Det spekuleres også i, om Microsoft vil puste størrelsen en anelse op, for at kunne tage kampen op mod Apples kommende iPad Pro. Surface Pro 3 var “bare” 12 tommer, mens iPad Pro er 12,9 tommer.
Artiklen fortsætter efter annoncen


