Teknologi

Telmore klar med eSIM til Apple Watch

Som lovet tidligere på året er Telmore nu også klar til at tilbyde eSIM til Aplle Watch – men Android-baserede smartwatches må vente.

Telmore

Telmore er nu endelig klar med eSIM til Apples smartwatch – eller ‘Apple Watch Series 5 med indbygget mobil’, som Telmore har valgt at kalde det. Android-smartwatches understøttes stadig ikke. Selskabet har tilbudt eSIM til udvalgte mobiltelefoner siden marts måned.

– Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde vores kunder Apple Watch 5, med nem og hurtig adgang til at foretage opkald, beskeder og meget mere, siger Henrik Lehman, direktør i Telmore.

Et eSIM-abonnement til uret koster 29 kroner om måneden og er hægtet op til det almindelige mobilabonnement, hvilket betyder, at uret får adgang til al den data og alt det indhold, der normalt er en del af dit mobilabonnement. De første tre måneder er eSIM-abonnementet til uret gratis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da Telmore lancerede eSIM til telefoner i marts måned, blev der også lovet eSIM til smartwatches med Andrid-styresystem – men der blev ikke sat dato på.

MERE OM SAMME EMNE:

Det er et år siden at Yousee, der ligeledes ejes af TDC, åbnede for eSIM til Apple Watch. Yousee åbnede for eSIM til (udvalgte) mobiletelefoner så sent som i begyndelsen af juni måned i år.

For flere informationer om priser og abonnementer, se telmore.dk

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.