Efter et stærkt 2023, hvor prisnedsættelser boostede salget af elbiler, oplevede Tesla et tilbagefald i 2024. For første gang i fem år faldt virksomhedens bilsalg, og med 1,78 millioner solgte biler lå det under 2023’s 1,83 millioner. Samtidig tog bildivisionens omsætning et dyk på otte procent, hvilket skuffede analytikerne.
Men hvad ligger bag denne nedgang? Tesla har i løbet af året stået over for stigende konkurrence, særligt fra den kinesiske elbilgigant BYD, der øgede sit salg med 12 procent og nærmede sig Tesla med 1,76 millioner solgte elbiler. Samtidig har den generelle efterspørgsel på elbiler i USA været dalende, hvilket har sat pres på Tesla og tvunget dem til at lancere nye rabatordninger og incitamenter, såsom rentefri finansiering og gratis Supercharging, for at stimulere salget. Alligevel var det ikke nok til at vende udviklingen.
På trods af faldende salg oplevede Teslas aktiekurs en kraftig vækst i 2024 og løftede virksomhedens markedsværdi til imponerende 8,6 milliarder kroner. En væsentlig årsag til investorernes optimisme er Teslas satsning på kunstig intelligens og selvkørende teknologi, som mange ser som en fremtidig guldmine.
Artiklen fortsætter efter annoncen

