Hos Tesla har Autopilot længe været et salgsargument. Kombinationen af adaptiv fartpilot og automatisk vognbanestyring har været standard i nye biler og været med til at forme forbrugernes forventninger til moderne elbiler. Men det er slut – i hvert fald i dele af verden.
Fra midten af februar skal nye Tesla-ejere i USA betale for at få adgang til selv basale førerassistenter. Funktionen er nu låst bag Teslas Full Self-Driving-pakke (FSD), som fremover kun kan købes som abonnement. Prisen starter ved omkring 99 dollar om måneden, svarende til 625 kroner.
Det betyder konkret, at den tidligere standard-Autopilot ikke længere følger med bilen. Uden abonnement må føreren selv klare både styring og vognbaneskift – præcis som i en bil uden avancerede assistentsystemer.
Artiklen fortsætter efter annoncen

