Tesla har sat gang i rygtemøllen med en kryptisk teaser, der annoncerer en produktlancering tirsdag den 7. oktober. Videoen, som blev offentliggjort på X (tidligere Twitter) søndag, viser blot nogle få sekunder af noget, der ligner et hjul eller en ventilator i rotation, inden datoen “10/7” dukker op på skærmen. Mere skal der åbenbart ikke til for at få fans og medier til at gætte løs.
Det korte klip giver ingen klare spor, men det har ikke forhindret spekulationerne i at løbe løbsk. Diskussionerne på sociale medier har allerede antaget nærmest konspirationistiske dimensioner, hvor alt fra nye bilmodeller til husholdningsprodukter bliver nævnt som mulige kandidater. Som altid, når det gælder Tesla, har mystikken i sig selv skabt massiv interesse.
Billigere Model Y kan være på vej
En af de mest oplagte teorier går på, at Tesla er klar til at præsentere en ny, billigere udgave af Model Y. Den model har længe været rygtet til at få debut i begyndelsen af fjerde kvartal, og timingen passer derfor perfekt, hvis det er den, Tesla planlægger at løfte sløret for. Mange peger på, at den lavere pris kunne gøre Model Y mere konkurrencedygtig i et marked, hvor flere producenter lancerer elbiler til mellemklasseniveau.
Artiklen fortsætter efter annoncen

