Tesla ser nu endelig ud til at være ved at være klar til at lancere en mere prisvenlig elbil – måske allerede i år. Ifølge tre anonyme kilder med indsigt i sagen, som Reuters har talt med, arbejder Tesla på at introducere en billigere model for at genvinde markedsandele – især i Kina, men også på andre markeder, eksempelvis i Europa, hvor Tesla har det mildt sagt skidt for tiden.
Mindre Model Y
Projektet, der internt er kendt under kodenavnet E41, skal efter planen produceres på Teslas fabrik i Shanghai. Produktionen vil ske på eksisterende samlebånd og med teknologier fra nuværende modeller for at holde omkostningerne nede. To af kilderne oplyser, at bilen bliver mindre end Model Y og mindst 20% billigere at fremstille end den opdaterede Model Y. Det tyder på, at den nye model ikke blot bliver en nedskaleret version af Model Y, men en selvstændig model.
MERE OM SAMME EMNE:
- Tesla med ny kampagne: Rentefri kredit i 8 år – Model 3 fra 2.378 kr.
- Tesla driller med mystisk produktlancering den 7. oktober – er det en ny model, eller…?
- Kommentar: Opdateret Model Y kan ikke vende Teslas faldende salg
- Tesla gør klar til opdatering af “gamle” computere i Model S og X
- Model Y skal få Tesla ud til masserne
Tidligere har den amerikanske elbilgigant forsøgt sig med billigere varianter af eksisterende modeller, blandt andet i Mexico sidste år. Her lancerede de en mere simpel version af Model 3 med stofsæder, uden bagsædeskærm, med kun hvid stemningsbelysning og uden opvarmede bagsæder og rat. Det gjorde det muligt at sænke prisen på basismodellen med omkring 4.000 dollars i forhold til den amerikanske version.
Artiklen fortsætter efter annoncen

