×
ElbilerTophistorie

Toyota afslører deres første elektriske SUV

Toyota bZ4X bliver japanernes første hel-elektriske SUV. Dette er konceptudgaven af bilen, der lander i løbet af næste år.

Toyota lovede i december, at de vil lave en elektrisk SUV i RAV4-størrelse. Nu har de vist konceptet frem i form af Toyota bZ4X, der bygges i samarbejde med Sabura og forventes at køre ud på vejene i løbet af 2022. Det bliver den første af syv nye modeller, der alle bygges på Toyotas elbil-specifikke e-TNGA-platform. bZ står i øvrigt for Beyond Zero.

Det er naturligvis meget sparsomt med tekniske informationer om den kommende SUV, men Toyota fortæller, at bilen kombinerer “lang akselafstand med kort overhæng”, der ifølge pressemeddelelsen giver den “et særpræget design og et indvendigt rum, der svarer til en sedan i D-segmentet”.

En anden feature, der blev afsløret, er et “unikt formet rat” der siges at eliminere behovet for at skifte greb, når man styrer; samt et steer-by-wire system der skal give en jævn kørefølselse, der er tilpasset førerens intentioner. Og så er Toyota bZ4X udrustet med solpaneler der “intelligent oplader batteriet, mens bilen holder stille, og forbedrer bilens unikke miljø-performance yderligere”.

Kan du tåle mere marketing-snak, kan du se en knapt to minutter lang video, hvor Toyotas Simon Humpries gennemgår en række af bilens detaljer. Den kan ses her:

Toyota bZ4X er baseret på e-TNGA-platformen, der – lige som Volkswagen MEB-platform – kan bruges som udgangspunkt for elektriske biler i forskellige variationer og størrelser. Platformen er designet i samarbejde med Subaru og en række andre bilproducenter, deriblandt BYD, Daihatsu og Suzuki.

Toyota fortæller, at bilen først bliver sendt på markedet i Japan og Kina, men at den kommer ud i resten af verden i midten af 2022. Japanerne fortæller videre, at de allerede om fire år, i 2025, vil have mere end 70 elektriske biler i porteføljen, heraf 15 hel-elektriske, hvoraf de syv altså bliver under bX-brandet.

Herunder er en række billeder af bilen. Ser man bort fra Lexus-modellen, der kun er lanceret i Kina, bliver det Toyotas første elbil; hidtil har japanerne satset på plugin-hybrider og brændselsceller.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.