×
GadgetsTophistorie

Trådløse Sonos hovedtelefoner afsløret i patent

En godkendt patentansøgning afslører flere detaljer om de trådløse Sonos hovedtelefoner, der har været rygtet i halvandet år.

Længe har der svirret rygter om et sæt trådløse Sonos hovedtelefoner, og nu er de blevet konkrete via et patent, der netop er blevet godkendt i USA. Ligesom den transportable højttaler Sonos Move, vil hovedtelefonerne udnytte både wifi og Bluetooth, beskrives det i patentet. Wifi i hjemmet og Bluetooth, når man er på farten.

I patentet står der videre, at hovedtelefonerne er af over-ear-typen. De vil være udrustet med to højttaler-enheder i hver side, en processor, mikrofon, betjeningsknapper og stemmestyring via digital assistent. Hovedtelefonerne vil kunne aktiveres af digitale assistenter via et wake word.

Det er ikke første gang, vi skriver om trådløse Sonos hovedtelefoner. Helt tilbage i januar sidste år skrev Bloomberg at hovedtelefonerne stadig var under udvikling. Dengang var tidshorisonten, at de skulle komme på markedet i år.

Patentansøgningen blev da også indsendt allerede i september måned 2019, men er først blevet godkendt nu. Patentet kan læses her (åbner i nyt vindue).

Ingen kommentarer …

Sonos vil naturligvis ikke kommentere på de nye oplysninger. Nyhedstjenesten CNET har modtaget følgende standardsvar fra en Sonos-repræsentant:

“Som et firma grundlagt inden for innovation arbejder vi altid på forskellige ideer og innovationer, der kan hjælpe verden med at lytte bedre. Vi fortsætter med at foretage investeringer i vores stærke patentportefølje med snesevis af nye patenter hvert år. Vi har ikke yderligere information at dele på nuværende tidspunkt vedrørende vores fremtidige produktkøreplan.”

Sonos præsenterer ofte nye produkter i forbindelse med de to store forbrugerelektronikmesser IFA i Berlin (august) og CES i Las Vegas (januar). Et kvalificeret gæt kunne derfor være, at de trådløse Sonos hovedtelefoner bliver helt officielle til januar – med en lancering i februar; lige i tid til, at de kan komme med ud i forårslandskabet.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.