×
ElbilerTophistorie

Volvo EX30 får soundbar i hele bilens bredde

Nye billeder af Volvo EX30 og flere informationer om bilens design, der er fokuseret på at reducere materialeforbruget og optimere pladsen.

Præsentationen af Volvo EX30 nærmer sig med hastige skridt. For at holde gryden i kog indtil da, drypper Volvo Cars løbende nyheder om bilen ud. I dag fortæller svensk-kineserne om pladsoptimeringen i den lille crossover. Blandt andet ved hjælp af en indbygget soundbar og en ny, fleksibel midterkonsol.

Volvo Cars har fokuseret på at reducere materialeforbruget og optimere pladsen. Det har blandt andet resulteret i, at Volvo EX30 er designet med en Harman Kardon soundbar, der dækker hele instrumentbrættets bredde. 

Ved at flytte højttalerne ind i instrumentpanelet, har designerne skabt skabt plads til mere opbevaring i dørene, fortælles det.

Infotainmentsystemet er også samlet i en enkelt 12-tommers skærm. Den er placeret i midten af instrumentbrættet og viser, ifølge Volvo Cars, al den information, føreren har brug for.

Volvo EX30

“Du finder de vigtigste køreoplysninger som hastighed og opladningsniveau øverst på infotainment-skærmen, mens navigation, medier og styring er let tilgængelige nedenunder. Skærmen har også en kontekstuel bjælke med de mest relevante funktioner tilpasset dine behov,” siger Tom Stovicek, Head of UX hos Volvo Cars.

– Skærmen har også en ”rolig”-funktion, der skjuler alle unødvendige informationer, så føreren kan fokusere på kørslen. Funktionen er særlig god om natten, da den kan reducere lysbelastningen af førerens øjne på længere køreture.

Infotainmentsystemet er i vanlig Volvo-stil baseret på Google Automotive, men for første gang har en Volvo fået trådløs  Apple CarPlay-funktion. Infotainmentsystemet har også indbygget Google, håndfri hjælp fra Google Assistant, navigation fra Google Maps og forskellige applikationer til Google Play.

Volvo EX30 får ny, smart midterkonsol

Skitse af den nye midterkonsol.

Midterkonsollen har et glidesystem, der gør det muligt for føreren at bestemme, hvordan pladsen skal bruges. På oversiden er der kopholderen, der kan skubbes ud, så føreren kan stille sin kaffekop eller drikkedunk der. Eller den kan bruges som smart opbevaring af varer og glide ind i konsollen.

Den nederste del af konsollen har en skjult opbevaringsplads til mindre ting som solbriller eller høretelefoner. I det åbne større rum er der plads til en taske eller andre større ting.

Læs mere: Volvo EX30 bliver mærkets billigste SUV.

Volvo Cars lancerer deres nye bil den 7. juni. Allerede samme dag kan den bestilles i Danmark.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.