Når Volvo siger, at sikkerhed er en del af deres DNA, er det ikke bare en floskel. Den svensk-kinesiske bilproducent har netop fået sin nye, intelligente sikkerhedssele udnævnt til en af årets bedste opfindelser af amerikanske Time Magazine – side om side med banebrydende AI-værktøjer og grønne energiløsninger.
Og det er ikke første gang. Sidste år blev Volvos Driver Understanding-system hyldet for sin evne til at spotte trætte og distraherede bilister i realtid. Nu er det så selen, der løber med rampelyset.
En sele, der forstår dig
Det nye system får premiere i den elektriske Volvo EX60, der lanceres i januar 2026. Men i stedet for at være én sele for alle, tilpasser den sig den enkelte person – og den enkelte ulykke.
Artiklen fortsætter efter annoncen


